Styrk kunderelationen: Lær din kunde at kende

Styrk kunderelationen: Lær din kunde at kende

I alle erhvervsbrancher er det vigtigt at have en god relation til sine kunder, så de føler sig værdsat og man sammen kan skabe et godt samarbejde. Derudover er denne personlige relation et stærkt fundament for et længerevarende samarbejde, der fremadrettet giver kunden incitament til at vælge din virksomhed fremfor dine konkurrenter. Med andre ord, tilfredse kunder er en nødvendighed for at kunne drive en forretning i vækst.

Èn måde at knytte et stærkt bånd med sine kunder er at forkæle dem med kundegaver. Udover kundegaver er der mange andre måder at opretholde et godt samarbejde. Herunder bl.a.

  • God og konstruktiv sparring: kom med konstruktive anbefalinger og optimeringsmuligheder
  • Vis interesse for kunden
  • Hold en glad tone
  • Giv kunden indblik i, hvad de får for deres penge
  • Sørg for at skabe tryghed overfor kunden
  • Gem kundens telefonnummer i telefonbogen, så du kan svare opkaldet med at hilse på personen
  • Vær dig selv og ikke tale kunden efter munden
  • .. og HUSK, det er dig, der er specialisten. Lad kunden mærke dette!

Råd til at lære din kunde at kende

Ingen personer er ens og det vigtigste for at kunne skabe en god kunderelation er at lære kunden at kende. Det er derfor vigtigt, at du på bedst mulig vis sætter dig ind i kunden og ikke mindst kundens forretning. Du kan bl.a. prøve at fokusere på følgende:

  • Lær forretningens historie at kende. Er der nogle succes- eller negative historier, du skal kende til?
  • Analyser kundens væremåde:
    • Er der en meget seriøs tone i kundens sprog?
    • Er kunden meget humoristisk?
    • Hvordan er kunden i pressede situationer?
  • Sæt dig ind i kundens tekniske kunnen inden for din branche:
    • Har kunden kendskab, brug gerne faglige termer
    • Har kunden ingen kendskab, pas på med at kaste rundt med uforståelige ord

Føler du, du i forvejen har opbygget en god relation til dine kunder, men gerne vil gøre lidt ekstra? Så er, som nævnt, kundegaven altid en prik over i’et og kan skabe smil på kundens læber, selv i stressede perioder.