Sådan vælger du pakkelabel til din forsendelse

Uanset om du har en webshop eller en forretning, er det vigtigt at dine forsendelser kommer frem til tiden. Dette gøres nemmest ved at vælge den rette indpakning, og ikke mindst den rette pakkelabel. En pakke skal kunne modstå både vind og vejr.  Ved at vælge den rette pakkelabel, vil det både være hurtigere og nemmere at håndtere din pakke – både for dig og din fragtleverandør. Labels til forsendelser kan både printes ved hjælp af en labelprinter, eller på et almindeligt stykke A4-papir. Det kan ofte hurtigt betale sig at investere i en labelprinter.

Dette skal du være opmærksom på

Når du skal vælge pakkelabel til din webshop eller forretning, er der flere ting, som du bør være opmærksom på. Hvis du er indehaver af en labelprinter, er det vigtigt at du vælger en label, som er kompatibel med din pakkeprinter. Der findes flere forskellige typer og standarder, som kan gøre det kompliceret at gennemskue. Hvis du er i tvivl, bør du henvende dig til forhandleren af den labelprinter du ejer. Alt efter hvilket fragt- eller kurerfirma du benytter, er det afgørende at du undersøger hvilke krav din pakke skal opfylde. Der er forskellige måder at udregne fragtpriser og krav til størrelsen på både pakkens mål og fragtetikette. Hvis du ønsker at personalisere dine pakkelabels, er det også ofte muligt. Dette gør det nemt for dine kunder at genkende din pakker. Dette er en fordel, uanset om du handler med privat- eller erhvervskunder.