Golf er healing for tænkere

Longstay golfrejser er for dig, der har mulighed for at tage op til en måned ud af kalenderen for at få kroppen rørt og hverdagen på afstand. ClassicGolf arrangerer lækre golfrejser til det sydlige Europa.

Bruger du meget energi på at tænke i hverdagen? Er din krop lidt stresset af hverdagens tankemylder? Måske en longstay golfophold kunne være noget for dig, for at du for alvor kan komme på andre tanker og få et afbræk fra hverdagen.

Psykoterapeut Martin Østergaard sagde for et par år siden til Kristeligt Dagblad, at golf er ren healing for en tænksom fætter som ham. Han medvirkede i DR2-programmet “Mænd med hovedpine”. Han fortæller, hvordan golf har været med til at få ham til at glemme alle de tanker, han ellers går med til hverdag, fordi det på golfbanen blot handler om at være, hvor man er for at yde sit bedste. Og så får det ham til at gå mellem 6 og 12 kilometer tre gange om ugen.

ClassicGolf arrangerer longstay-golfrejser med havudsigt, eftermiddagssol, socialt samvær og god golf i op til en hel måned på nogle af Sydeuropas bedste golfbaner. Her kan du vælge mellem 15 forskellige destinationer i enten Spanien eller Portugal, og rejsebureauet skræddersyer gerne en rejse til dig, så den passer lige præcis til dine behov. De kalder det et livsstilsophold, fordi det netop er godt for både krop og sjæl, da det skaber nye møder med mennesker og giver dig god motion.