Lad musikken blive en del af dit liv

På Øse Efterskole kan musikken blive en del af din skolegang, og du har mulighed for at udvikle dig på din musikalske kunnen. Musiklinjen på Øse Efterskole er relevant for dig uanset du elsker heavy, hiphop, pop eller jazz. 

Den sønderjyske efterskole Øse Efterskole giver eleverne mulighed for at lege med musikken. Musikken bliver en stor del af efterskolelivet, og eleverne har mulighed for at dygtiggøre sig i et instrument de allerede mestre eller at lære et nyt. Eleverne kan få instrumental undervisning i sang, guitar, bas og klaver.

Musik handler om at komme ud over scenekanten. Hvis du vælger musiklinjen, så skal du også ud og spille foran folk. Du skal spille til skolens koncerter, café aftener, turnéer og selvfølgelig på skolens egen musikfestival – Øse Festival, som de kalder ØF! Her får du mulighed for at vise, hvad du kan foran forældre og venner. Du lærer at stå på en scene uden at stivne, og du bliver vant til at stå foran en masse mennesker – Hvilket er en god egenskab at mestre i mange forskellige sammenhænge både på scenen og i andre skolesammenhænge.

Øse Efterskoles musiklinje kommer du også bag om scenen, hvor du prøver at agere manager, kommunikatør og runner. Du skal booke bands, designe plakater, skrive pressemeddelelser og sikre dig, at det hele spiller under de forskellige arrangementer og til efterskolens festival. Hvis du ønsker at blive en del af Øse Efterskoles kreative miljø, så se mere her.