Hvad er stress?

Det er noget, der kan ramme alle, og derfor er det noget, man skal forsøge at forebygge. Stressbelastning er en folkesygdom, og der bliver flere og flere stressede. Birgitte Dam Jensen kan hjælpe dig til stresshåndtering og en større viden om syndromet.

Hvad er stress? Sådan spørger du måske, enten fordi du ikke har hørt om det, ikke tænker det er relevant for dig, eller måske fordi du har en mistanke om, at det er ved at snige sig ind på dig. Uanset hvem du er, så er det enormt vigtigt at være bevidst om, hvad stress er, hvorfor det kommer, og hvordan man kan forebygge det.

Det vil Birgitte Dam Jensen gerne hjælpe dig med. Hun har skrevet bogen Bevar dig selv, der handler om, hvordan du bevarer dig selv, dit helbred, din livsglæde, din empati og din handlekraft – i en accelererende og uforudsigelig moderne verden. En verden, der styrer derudaf, og hvor det kan være svært at følge med nogle gange.

Derudover holder hun også foredrag om stresshåndtering, stressbelastning, robusthed og meget andet, sådan at du kan lære at tage vare på dig selv. For stress behøver ikke at være dårligt i sig selv, det er en medfødt biokemisk evne, hvis formål er at give os energi og handlekraft til at håndtere kriser, problemer og modgang. Men når den bliver en belastning, så kan det gå ud over helbredet.